De tekniske videnskaber giver synlighed til projekter og temaer
Indhold og kategorisering giver søgemaskineoptimering
På ATV’s forrige hjemmeside var store dele af den indholdsmæssige produktion placeret i pdf-filer. Pdf'er bliver ikke placeret godt på Google og giver ikke brugerne en vej videre til andet relevant indhold. De går tilbage til Google, hvis de har brug for mere viden og forlader derfor hjemmesiden fuldstændigt. I stedet har ATV i dag fået en platform, der giver rig mulighed for at lægge indholdet på selve hjemmesiden, med kurver, grafer, citater og fakta-bokse, direkte i indholdsfeltet uden komplekse arbejdsgange.
ATV opmærker nu også indholdet med centrale emner og sikrer at brugerne får links videre gennem relateret indhold og arrangementer, hvilket udregnes automatisk af platformen. Kategorisering giver også mulighed for et egentlig videnarkiv, hvor brugerne gennem facetterede søgninger let kan finde frem til relevant materiale på tværs af hjemmesidens flere hundrede, enkeltstående sider.
Temaer, projekter og aktiviteter får synlighed
ATV står bag mange projekter og aktiviteter indenfor deres mange temaer. På den nye hjemmeside har alle projekter fået deres eget rum, hvor viden og aktiviteter samles i en kronologisk strøm – en tidslinje. Relevante personer kan fremhæves, ligesom projekternes resultater kan vises i store synlige bånd og derved ikke forsvinder i den store strøm af information.
Projekter er desuden knyttet til ATV’s centrale temaer. På temasiderne kommer alle projekternes nyheder og aktiviteter automatisk op og kan derfor give dynamik til disse sider, uden at redaktørerne skal andet end at sætte et par flueben i back-end. De besøgende kan dermed lettere få et overblik over de mange tiltag som ATV gør og arrangerer på ugentlig basis.