Vagthund for menneskerettigheder og internationalt forskningsmiljø
Kerneområder bundet sammen af central emnestruktur
Instituttet overvåger menneskerettigheder på en lang række områder, fra børn og flygtninge til Grønland og privatliv. Resultatet er alt fra nyheder, publikationer, forskningsartikler, projekter, høringssvar og eksperter. For at give brugerne en mulighed for at se på tværs af indholdet, kan de enten gå via emnesider der automatisk samler op, eller gennem fælles opslag og søgning på de enkelte typer af indhold.
Det giver også mulighed for at skabe spændende ekspertsider, som automatisk viser alt det indhold eksperterne er knyttet til. De tætte sammenhænge på hjemmesiden, giver desuden den ekstra bonus, at Google belønner konsekvente strukturer i sin søgemaskine-algoritme og det gør at indholdet er tilgænge-ligt på tværs af en lang række centrale søge-ord.
Forskningsdatabase og afgørelsesdatabase med Drupal som motor
En af styrkerne ved Drupal er muligheden for at bygge databaser over specifikt indhold. Institut for Menneskerettigheder har benyttet netop dette til at bygge en forsknings- og afgørelsesdatabase med masser af opmærk-ning og mulighed for specialiserede søgninger. Og Drupals rettighedsstruktur gør at de enkelte brugere, der kun skal have adgang til at oprette forskningspublikationer, har ret til netop det og intet andet. Afgrænsede rettig-heder sikrer en lettere redaktionsgang – hver eneste dag.
Verdensmål og 100.000 menneskerettighedsanbefalinger koblet i en webdatabase
Institut for Menneskerettigheder har desuden bygget et antal databaser på separate Drupal installationer, med formål at knytte de 17 verdensmål tættere til menneskerettighedskonventioner og -anbefalinger. Fx har de i samarbejde med Specialisterne knyttet mere end 100.000 anbefalinger til de 17 verdensmål. Når alle sprogversioner er rullet på, ender databasen med knap 1 million poster, som Operate Technology har implementeret i centrale databaser. Denne unikke samling af data bliver vist gennem søgeinterfaces og aggregerede oversigter med diagrammer og statistik som kan bruges af alle – også ikke tekniske besøgende.