Drift, hosting og support
Vi laver ikke kun hjemmesider – vi passer dem også efterfølgende. Forudsætningen for en velfungerende hjemmeside er nemlig at den er oppe og kører 24/7, og at man efter lancering kan få support og lavet justeringer.
Serviceaftale og databehandleraftale
Når I får lavet en hjemmeside og vælger at vi skal stå for drift, hosting og support indgår I en serviceaftale med Operate Technology A/S. Den fastlægger vores serviceforpligtelse, og beskriver vores drift-setup, servicemål, support og sikkerhed. Nedenfor kan du læse mere om hovedelementerne. Derudover laver vi også en databehandleraftale.
Vores drift setup
Vores hjemmesider bliver drevet på en Drupal-optimeret platform med henblik på høj oppetid, performance og løbende backup, med følgende tekniske karakteristika
- State-of-the-art server. Zen-blade servere med lynhurtig RAID og SSD-storage.
- Topsikret hostingcenter i EU. Bygget med foranstaltninger for oversvømmelse og andre naturkatastrofer, samt forebyggelse mod terrorangreb.
- Overvågningsalarm. Hvert minut tjekkes hjemmesiden for at sikre at den er tilgængelig. Hvis dette check fejler tre gange (dvs. efter fire minutter), så får vores driftsvagt automatisk en besked og kan tjekke op på problemet.
- Almindelig backup. To gange i døgnet laves der en backup af databasen for hurtig genskabelse i tilfælde af uheld hvor I kommer til at slette for meget indhold på hjemmesiden eller har lavet en opdatering som I fortryder nogle timer senere.
- Disaster server. Hver nat laves en komplet kopi af jeres website, placeret på en server der er fysisk og organisatorisk adskilt fra jeres primære produktionswebsite. Derfor kan vi altid skifte over til en sekundær løsning, hvis vi oplever problemer.
- Hjemmesiden holdes løbende opdateret efter konkret vurdering med vigtige sikkerhedsreleases.
- Serverne er opsat med rettigheder, således at hjemmesidens brugere ikke kan uploade skadelige filer gennem hjemmesidens interface.
- Adgang til serverne i vores datacentre kan kun ske ved anvendelse af krypterede nøglefiler.
- Alle hjemmesider er signeret med Lets Encrypt cetifikat og tilgås via https. Ønsker I et andet certifikat kan det selvfølgelig også installeres.
Kundeservice og support
Support af hjemmesider fylder en stor del af vores daglige arbejde. Og supporten sker fra Nørrebro, hvor vores kontor ligger. Mange kunder ønsker ikke selv at have webressourcer ansat in-house. I stedet klarer vi alt fra opdatering til løbende udvikling. Andre benytter alene supporten til de svære og sjældne opgaver.
- Supporten er åben inden for almindelig arbejdstid.
- Support sker efter forbrug. Med vores supportprincip, afregnes i for hvert løbende kvarter, så I kan stadig ringe selvom det er en lille opgave. I forbindelse med fakturering, medsender vi en komplet opgørelse over hvilken type support der har været, så at I kan følge med i opgavernes udvikling. Enkelte kunder benytter klippekort.
- De fejl som opstår ved opdateringer eller ved specialudvikling i projektet, retter vi selvfølgelig uden beregning, da det er en del af serviceaftalen.
Priser på drift- og hosting er individuelle fra projekt til projekt alt efter behov. Kontakt os gerne for yderligere detaljer.
Oppetider og hastighed
Vi bestræber os på at holde jeres hjemmeside oppe hele tiden. Og det lykkedes rigtig godt som det fremgår af nedenstående statistik.
*** Pingdomstatistik
Vi er selvfølgelig nødt til at genstarte serveren i forbindelse med sikkerhedsopdateringer, udskiftning af defekt hardware og opdateringer til styresystemer. De fleste af disse genstarter er planlagte og sker typisk midt om natten.
Hastigheden for indlæsning af HTML fra hjemmesiden skal i udgangspunktet i gennemsnit ske efter 1.5 sekunder. Det lykkedes også rigtig godt. Se ovenstående statistik.
Sikkerhed og beskyttelse mod DDOS angreb og hacking
På nettet er angreb snarere en regel end en undtagelse. Vi har derfor sikret vores servere med forskellige politiker, der skal forsøge at holde ondsindet trafik ude. Fx hvis der kommer for meget trafik fra samme IP-nummer på samme tid, eller de samme sider udsættes for uhæmmet trafik.
Desuden har vi lagt et lag af cache-sider, som beskytter databasen mod unødige forespørgsler. Men når det er sagt, kan det være svært at vide sig 100% sikker, og en sjælden gang i mellem kan det være nødvendigt at genstarte en server, der er blevet angrebet.
Al data på jeres hjemmeside er selvfølgelig også sikret, og det er kun jer der kan ændre på hjemmesiden. Login er beskyttet med jeres personlige kodeord, som I selv kan opsætte minimumskrav til.